Du er her : Forside » Referencer » Programmering

Programmering

I nogle tilfælde har virksomhederne selv ønsket at levere oplæg til hjemmesidens design. I disse tilfælde har Nord Design så leveret skræddersyede programmeringsløsninger i forbindelse med indholdsstyring og integreret dette i virksomhedens design-oplæg.

Som oftest er det et decideret Content Management System, der implementeres og som tilpasses virksomhedens behov og ønsker. Der er ofte specielle behov som f.eks. nyhedsbrev, en køb/sag/bytte-funktion, en aktivitetskalender eller lign., der skal tilgodeses og disse behov kortlægges sammen med virksomheden, inden udviklingsfasen påbegyndes.

I andre tilfælde er der måske bare behov for at kunne opdatere hjemmesiden med nyheder. Så laves der en simpel administrations-del, hvorfra man kan tilføje, redigere og slette i de nyheder, der vises på hjemmesiden. 

Nedenfor kan du se nogle af de produktioner, hvor Nord Design fortrinsvis har leveret programmering af den ene eller anden slags.




Supertilbud - en ny tilbudsportal


Nord Design har endnu engang samarbejdet med Online Advertising om et nyt og spændende projekt, som denne gang er blevet til tilbudsportalen supertilbud.dk.

Til supertilbud.dk har Nord Design videreudviklet på det CMS-system, der også indeholder styring af konkurrenceportalen MEGAvind.dk

CMS-systemet indeholder udover styring af de to sites også en klik- og besøgsstatistik samt et avanceret nyhedsbrevssystem med mulighed for registrering af bounce-mails, banning af mail-adresser, oprettelse af nyhedsgrupper og meget mere.

Besøg tilbudsportalen supertilbud.dk her...




Megavind.dk - En ny konkurrenceportal


Nord Design har skræddersyet et CMS system til megavind.dk, som er en ny og spændende konkurrenceportal på nettet.

CMS-systemet indeholder bl.a. HTML/plain text nyhedsbrev, statistik, mulighed for visning af udvalgte konkurrencer på forsiden, banner-rotation, konkurrecestyring vha. dato og meget mere.

Det nystartede firma Online Advertising står bag hjemmesiden og samarbejder i øjeblikket med Nord Design på en lang række andre spændende projekter .

Besøg konkurrence-portalen megavind.dk her...




Avanceret CMS til Danish Plank Company A/S


Danish Plank Company A/S er en virksomhed, der fremstiller, rådgiver om og sælger massive planke- og parketgulve, fodlister, trappetrin, vinduesbundstykker, hylder samt skræddersyede køkken- og designbordplader. Desuden føres der i virksomheden et stort program i tilbehør & træpleje.

I samråd med Nord Design er der udviklet et skræddersyet CMS system, specielt tilpasset virksomhedens behov. Siden indeholder udover fremvisning af produkter også nyheder fra virksomheden, råd og vejledning om lægning og montage, gallerier af produkterne anvendt i praksis, kontaktinformationer samt nyttige links til samarbejdspartnere mm.

Det hele styres fra en administrationsdel, hvorfra virksomheden udover selv at kunne redigere i søgeord i forbindelse med søgemaskineoptimering også kan oprette brugere med forskellige rettigheder til at opdatere hjemmesiden.

Se Danish Plank Company's hjemmeside her




Ny hjemmeside til KS-Arkitekter


KS-Arkitekter har fået redesignet deres hjemmeside og har i den forbindelse ønsket et udvidet administrationssystem.

Nord Design har i samarbejde med ShowOff Media fremstillet et system, der muliggør upload og redigering i virksomhedens nyheder og referencer.
Desuden er det gjort muligt for arkitektfirmaet at vælge, hvilke nyheder og referencer, der også skal vises på forsiden,

KS-Arkitekters hjemmeside kan ses her...




CMS-programmering til Cafe Saltlageret


Cafe Saltlageret i Jomfru Ane Gade skulle have udviklet en administrationsdel til et allerede udviklet design.

Nord Design leverede en løsning, der bl.a. indeholder VIP-område, personalesektion foruden almindelig tekst- og billedredigering for de enkelte sider.

Designet er udviklet af det aalborgensiske reklamebureau Art2Design, som Nord Design undertiden samarbejder med.

Se Cafe Saltlagerets hjemmeside her


   Forside
   Produkter
   Services
   Referencer
   - Webdesign
   - Programmering
   - Søgemaskineoptimering
   Links
   Kontakt os
 
Søg på norddesign.dk :

 
  Lørdag 28. Juli
  Klokken er 08:44
  Besøgende i alt : 46071
  Besøgende i dag : 14
  Brugere online : 4
 
 
Testet i Mozilla 1.6, Firefox 0.8, Opera 7.23, Netscape 7.2 og IE 5 & 6. Anbefalet skærmopløsning 800x600 eller højere